Kampfly vækkede sovende piloter

F16 kampflyLUFTFART: Delta Air Lines havde forleden en charterflyvning fra Frankfurt til Kuwait. Angiveligt faldt piloterne i søvn – og blev først vækket af to græske F16-jagere.

En Boeing B767-fly fra Delta Air Lines kom ind i græsk luftrum uden at piloterne i over en time besvarede opkald fra den græske flyveledelse, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Herefter sendte grækerne to F16 jagerfly op til Delta-flyet. Ifølge flere medieartikler rapporterede de græske F16-piloter, at Delta-piloterne syntes at være faldet i søvn.

Delta-piloterne blev angiveligt vækket efter passagerer så de græske jagerfly og meddelte dette til kabinebesætningen som kontaktede piloterne.

I en udtalelse siger selskabet, at flyet ikke var i stand til at etablere kontakt med den græske flyveledelse, men at flyet på intet tidspunkt forlod sin rute.