Kæmpe passagervækst mellem København og Milano

0

milano domkirkeLUFTFART: På Københavns Lufthavns Top 10 over de mest trafikerede ruter topper Norditaliens hovedby med vækst på 45,5 pct. i årets to første måneder. London-lufthavnene ser fremgang på 30 pct.

I årets to første måneder har Københavns Lufthavn haft over 3,8 mio. passagerer – mere end 1,5 mio. fløj på de ti største ruter.

Største destination fra København er som altid London. Alene i dag, fredag, er der 29 afgange fra København til London-lufthavnene Gatwick, Heathrow og Luton. Fløjet af British Airways, Easyjet, Norwegian, SAS og Ryanair.

Stansted, Ryanairs største lufthavn, betjenes ikke mere efter Easyjet lukkede sin rute til København.

I årets to første måneder har der været fremgang på London-ruterne fra København med over 30 pct. til ca. 360.000 rejsende.

Efter London følger Stockholm med fremgang på næsten 20 pct., Oslo med 13 pct. og Amsterdam med ni pct.

De øvrige på Københavns Lufthavns Top 10-liste var i årets to første måneder Aalborg, Paris, Helsinki, Frankfurt, Berlin og Milano.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn