Copenhagen Marriott Hotel søger
SALG & MARKETING DIREKTØR

fra 15/02 2010 til 16/03 2010



Marriott


Det børsnoterede amerikanske Marriott er en af verdens største og førende hotelkæder med mere end 3000 hoteller i 69 lande og 155.000 medarbejdere. Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge åbnede i efteråret 2001 og er kædens første hotel i Skandinavien. Copenhagen Marriott Hotel er et veldrevent og succesrigt femstjernet hotel med 401 værelser.

 

Som Salg & Marketing direktør refererer du til den adm. Direktør og er ansvarlig for alle aspekter indenfor salg & marketing. Du leder 8 medarbejdere der omfatter pro- og reaktiv salg. Salg & Marketing direktørens hovedansvarsområder dækker: strategi og udvikling af salg- og marketingaktiviteterne på det lokale marked, løbende rapportering til den europæiske Salg & Marketing direktør i Frankfurt; ledelse, uddannelse og udvikling af afdelingernes medarbejdere samt sikring af at arbejdsrutiner og processer er i overenstemmelse med Marriotts retningslinjer. Salg & Marketing direktøren arbejder tæt sammen med den adm. direktør og er aktivt involveret i udviklingen af forretningen.

 

Der skal påregnes rejsedage i forbindelse med deltagelse i messer, europæiske møder og intern uddannelse. Den rette kandidat er dynamisk, udadvendt og teamorienteret med forretningsmæssig tilgang. Du skal være kreativ, analytisk og kunne håndtere pressede situationer. Du skal være forandrings-villig og gå foran i problemløsningen har en højere teoretisk uddannelse og flere års erfaring med ledelse af en salgs funktion i en international organisation hvor rapportering til en udenlandsk ”moder” har været en del af dagligdagen. Erfaring med hoteldrift eller servicevirksomhed vil være en stor fordel. I rollen som den kommende Salg & Marketing direktør ser vi en dygtig leder, der evner at diskutere overordnet forretningsudvikling samtidig med, at han/hun kan arbejde operationelt og have styr på de nødvendige detaljer.

 

Marriott er af Fortune vurderet som branchens mest beundrende virksomhed og som en af de bedste virksomheder inden for alle brancher at arbejde for. Medarbejdertilfredshed har stor betydning for Marriott, og dine udviklingsmuligheder – såfremt du ønsker internationale udfordringer – er måske nogle af de bedste, der findes.

 

Ansøgning vedlagt CV bedes venligst sendt til:
Copenhagen Marriott Hotel
Kalvebod Brygge 5, 1560 København V
Att.: Camilla Wohlmuth
camilla.wohlmuth@marriotthotels.com
www.copenhagenmarriott.com