Rejserådgiver - barselsvikar
Vil du sørge for at dine kollegaer kommer godt afsted på deres rejser? Og arbejde i en anerkendt afdeling, der yder god service?
Rejseafdelingen - din nye afdeling
Rejseafdelingen i Bjerringbro er en del af gæstefunktionen, som omfatter bl.a. reception, gæstehus, Grundfos Center, kantiner og besøgsguider. Du bliver en del af et team på 5 interne rejserådgivere samt en Implant Tarif kollega. I afdelingen har vi fokus på en hverdag med trivsel og arbejdsglæde. Derfor sparrer vi med hinanden og er sammen om at skabe en god arbejdsdag, hvor vi kommer hinanden ved. Er du vores nye rejserådgiver?
Booking af billetter og administrative opgaver
Som rejserådgiver tager du dig af forespørgsler pr. telefon og mail samt udarbejder rejser og rejseforslag til kollegaer. Du booker fly og hotelophold, lejebil, taxa og lignende, og du udregner priser og sikrer, at de er i overensstemmelse med Grundfos’ rejsepolitik. Derudover tager du dig af administrative opgaver, som bookingerne kræver, f.eks. at opdatere de rejsendes kreditkortnumre, personprofiler og bonuskort.
Udfordringen er at prioritere hasteopgaver og sikre, at det praktiske omkring rejserne er i orden, så den rejsende kommer godt afsted og hjem igen til rette tid og sted. På den måde gør du vores kollegaer glade og tilfredse.
Rejserådgiver med gode kommunikationsevner
- Du har min. et par års erfaring som rejserådgiver fra et rejsebureau eller lignende
- Du kan også have arbejdet som elev i et rejsebureau og have lyst til at blive rejserådgiver i en stor global virksomhed
- Du er fortrolig med Amadeus og med prissætning i Amadeus
- Du behersker engelsk både mundtligt og skriftligt
- Har du kendskab til Skygate er det en fordel, men ikke et krav
Som person er du udadvendt og trives i en travl hverdag ofte med flere bookinger på samme tid. Dine kommunikationsevner er gode, så du kan rådgive i forbindelse med rejserne. Du har datadisciplin og er detaljeorienteret, så der er styr på de rejser, du booker. Endelig er du en team player og serviceminded, så kollegaerne bliver glade for din rådgivning og hjælp med rejserne.
Vil du udforske Grundfos universet nærmere, så kig forbi os på YouTube www.youtube.com/grundfos eller læs mere om dine karrieremuligheder på http://www.grundfos.com/about-us/career.html.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nomi Kustosz Andersen på telefon 3033 8507.
Ansøgning
Send din ansøgning til HR Konsulent Marianne Bryrup ved at benytte linket ”Send ansøgning”.