Mercuri Urval søger Adm.
Direktør til Marco Polo - My
Planet

fra 27/05 2010 til 26/06 2010


Send til en ven    |     Print


MarcoPolo-MyPlanet_E


Marco Polo – My Planet er en af Skandinaviens største udbydere af skræddersyede oplevelsesrejser. Virksomheden er resultatet af en række fusioner og ejes i dag af TUI-travel PLC, der er verdens førende fritidsrejsekoncern med en samlet omsætning på ca. € 16,4 milliarder. Med kontorer i Århus, København og Göteborg har Marco Polo – My Planet i dag 94 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 280 millioner.


Adm. direktør
Passion for rejser


Som adm. direktør får du ansvar for virksomhedens samlede drift og resultat. Kommercielt har du ansvar for markederne i Danmark, Sverige og Norge. Din opgave er på kort sigt at fortsætte konsolideringen af virksomheden og holde fokus på at indfri resultatforventningen. På længere sigt forventes du at skabe yderligere vækst – organisk eller gennem strategiske opkøb. Formelt refererer du til bestyrelsen og rapporterer løbende til Managing Director i Adventure Divisionen ved TUI-Travel PLC, London.

 

Er du den ideelle kandidat har du, udover en stærk kommerciel, økonomisk og ledelsesmæssig erfaring, selv passion for rejser. Stillingen fordrer en leder, der forstår at motivere og udvikle en organisation af dedikerede vidensmedarbejdere. Som person er du derfor visionær og markant, og du kan kommunikere tydeligt og sikkert både internt og eksternt. Du trives i en verden med mange forandringer og forstår at håndtere den meget dynamiske hverdag, som rejsebranchen indebærer. Selvom det naturligvis er en fordel at have kendskab til rejsebranchen, vil det ikke være et krav til den kommende adm. direktør. Det er derimod et krav, at du har/vil have bopæl i kørselsafstand til hovedkontoret i Århus.

 

Marco Polo – My Planet tilbyder den kommende adm. direktør udfordringer og oplevelser ud over det sædvanlige i en solid og sund koncern. Yderligere information kan indhentes på www.myplanet.com, www.marcopolo.dk eller hos konsulent Mikkel Skole, Mercuri Executive, på telefon +45 20 42 74 44.

 

Ansøgning vedlagt CV mærket DK-467-43124 bedes sendt til Mercuri Executive, Dusager 2, 8200 Århus N eller til ans.aarhus.dk@mercuriurval.com. Vores klient bliver ikke bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale mellem kandidaten og Mercuri Executive.