BCD Travel Nordic –
Coordinator, Marketing &
Commercial Support

fra 10/03 2010 til 31/03 2010


Send til en ven    |     Print


BCD Travel logo blå baggrund


 

BCD Travel i Norden søger en dygtig fuldtidskoordinator til Marketing & Commercial Support. Du vil indgå i et dynamisk team på i alt seks personer i Danmark og Sverige, der er ansvarlige for alle marketingaktiviteter og supportopgaver for de kommercielle afdelinger i Norden, heriblandt Salgsafdelingen, Account Management og Supplier Relations.

 

Med base på det nordiske hovedkontor i Valby vil dit primære fokus være ekstern marketing og kommunikation, der blandt andet består af følgende opgaver:

 

  • Direct mail kampagner og responsbaseret e-mail markedsføring.
  • Web design og website management.
  • Fremstilling af grafisk materiale til web og trykte medier.
  • Kundeundersøgelser og markedsanalyser/benchmark.
  • Redaktionelt arbejde med nyhedsbreve og øvrig kommunikation til kunder, leverandører, presse og branchen.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af salgsmateriale, heriblandt fact sheets og demo-videoer.
  • Koordinering til og med Global Marketing.
  • Løbende tilpasning af den taktiske marketingsplanlægning.
  • Planlægning og koordinering af kundearrangementer.
  • Generelle opgaver af øvrig kommerciel karakter.

 

- Så hvilke kvalifikationer forventer vi af dig?

 

Da den skriftlige eksterne kommunikationen foregår på både engelsk og de fire nordiske sprog, søger vi en person der bestrider skriftlig engelsk og svensk på højt niveau, hvorfor ét af de to gerne må være dit nationalsprog.

 

Desuden forventer vi, at du fra tidligere job eller projektarbejder har erfaring med udarbejdelse af multimedia og kendskab til webteknologier som HTML, CSS og Flash samt er habil bruger af Adobe Creative Suite. Du har flair for at arbejde med billeder, farver og layout og naturligvis er du en erfaren bruger af MS Office-pakken, hvor du f.eks. kan forvandle en almindelig Powerpoint til en flot og sælgende visuel præsentation.

 

- Så hvilken personlighed er du så?

 

Du er selvfølgelig grafisk og visuelt tænkende, initiativrig og kommer desuden med de skæve idéer og nytænkende forslag. Din skriftlige kommunikative side er stærk og struktureret, og du kan præsentere det komplekse budskab både sælgende og direkte. Du er absolut en team-spiller men kan sagtens arbejde individuelt og målrettet.

 

Omgangstonen er meget uformel og direkte, og humor er en vigtig del af hverdagen i BCD Travel – selvfølgelig med respekt for hinanden og vores nordiske forskelligheder.

 

Din holdning til jobbet er meget vigtigt – du skal brænde for opgaverne! Du vil sammen med de øvrige kommercielle afdelinger være med til at skabe BCD Travel’s fremtidige ansigt udadtil, hvorfor vi gerne ser du tidligere har erfaring fra en lignende stilling. Kendskab til erhvervsrejsebranchen en fordel men er ikke afgørende.
 
Har du yderligere spørgsmål så ring til Henrik Schmidt på telefon

+45 28 11 22 07.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

 

Send din ansøgning med CV mærket ”Marketing coordinator” til e-mail: jobs@bcdtravel.dk samt angiv din lønramme.
Vedlæg meget gerne eksempler på dit tidligere arbejde med design, layout og kommunikation til såvel online som tryk samt andre relevante dokumenter og udtalelser. Ansøgningsfrist: 31. marts 2010