Air Greenland søger Revenue
Manager/Spacecontroller

fra 08/02 2010 til 16/02 2010


Send til en ven    |     Print


Air Greenland logo red


Vil du være med til aktivt at påvirke Air Greenlands fremtidige indtægtsudvikling. Hvis Ja, så læs denne annonce.

 

Network & Revenue Management (NRM) er den enhed i Air Greenland, som har ansvaret for fartplan og priser, og dermed indtægtsoptimering af trafikprogrammet.

 

Afdelingen består af fire medarbejdere, der arbejder tæt sammen, og som til daglig løser en bred vifte af opgaver, der spænder fra, overordnet planlægning af rutetrafik, strategisk og operativ prissætning, indtægtsoptimering, til, opdatering og vedligeholdelse af syste-mer. NRM udfører opgaver i tæt samarbejde med andre afdelinger i Airgreenland.  

 

Vi søger snarest en Revenue Manager/Spacecontroller til hovedkontoret i Nuuk, Grønland. Stillingen rapporterer til Manager for Network & Revenue Management.

 

Stillingen vil indeholde følgende ansvar og arbejdsopgaver:
• Fartplanlægning, styring og optimering af indtægterne i trafikprogrammet.
• Løbende vedligeholdelse og opdatering af fartplaner og priser i

  reservationssystemerne.
• Udarbejdelse af analyser, budgetter, prognoser samt fortløbende opfølgning

  af ind-tægts- og profitudvikling.
• Vurdere og handle på konkurrenters priser
• Løbende deltagelse i, og drive, forskellige tværorganisatoriske projekter og

  udviklingsopgaver.

 

Vi søger en udadvendt og teamorienteret person med forretningsmæssig tilgang. Du skal være kreativ, analytisk og kunne håndtere pressede situationer. Du skal være forandrings-villig og gå foran i problemløsningen.

 

Den ideelle kandidat har en kort til længerevarende videregående uddannelse gerne med en økonomisk retning eller indenfor transport og logistik. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra luftfart, salgs- og kapacitetsstyring og/eller prissætning. 

 

Af øvrige kvalifikationer forventer vi, at du er rutineret bruger af Office-pakken – i særdeleshed når det gælder Excel. Sprogligt skal du have gode engelskkundskaber, tale dansk og gerne grønlandsk.

 

Der vil være et uddannelsesforløb knyttet til stillingen, hvis varighed og omfang afhænger af kandidatens forudgående erfaring og branchekendskab.

 

Vi tilbyder:
Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

 

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Manager, Network & Revenue Ma-nagement Tomas Leth-Jørgensen på telefon +343134.

 

Ansøgning med relevante oplysninger og papirer bedes sendt til Air Greenland AS, ATT: HR-afdelingen, Postboks 1012, 3900 Nuuk, senest den 15. februar mærket “Revenue Manager, Spacecontroller”, gerne pr. e-mail til job@airgreenland.gl