’Jeg synes ikke vi svigter flyselskaberne’

1
Niels Remmer.
Niels Remmer.

KOMPENSATION: Kontorchef Niels Remmer i Trafikstyrelsen er chef for styrelsens afgørelser, og det er han i år blevet upopulær på hos selskaberne. Før november i fjor var det helt anderledes. – Ca. 1.600 sager i år – 225 forbrugere fik medhold, 175 fik afslag.

Af Ejvind Olesen

”Ved du hvad. Et langt liv som embedsmand har lært mig, at man ikke skal udtale sig om sine egne meninger, men loyalt prøve at følge lovgivningen.”

Sådan lyder svaret, forventeligt enkelt og ligetil, da Stand By søger ind i et af de maskinrum, hvor passagerernes klager over manglende kompensation for flyforsinkelser afgøres, nemlig hos kontorchef Niels Remmer og hans medarbejdere, heraf to jurister.

Det er nu et år siden, at der fandt en afgørende kursændring sted. Det skete i november i fjor, da Østre Landsret afsagde en kendelse, som gik imod linjen, der hidtil havde været tolket i Trafikstyrelsen.

Undervejs havde der været flere kendelser ved byretter, hvoraf Styrelsens eksperter var enige i nogle og dybt uenige i andre. Og generelt havde flyselskaberne stor tillid til Trafikstyrelsen.

Men Landsretten og Kammeradvokaten udstak nu fremtiden, og i den forbindelse har det for Niels Remmer ingen betydning, at stribevis af sager er stoppet i civilretter, indtil flyselskabernes appel i en konkret og vejledende sag forventes afgjort i Højesteret i marts.

I mellemtiden har også EU-domstolen afsagt en kendelse, som ikke rokker afgørende ved Trafikstyrelsens fortolkning eller ændrer ved retstilstanden. Dybest set fornemmer man efter en lille times samtale med Niels Remmer, at han ikke venter nogen afgørende ændringer med mindre der senere i EU ændres i selve lovteksten.

Derfor kunne I da godt med jeres ekspertbaggrund træffe en efter branchens mening mere retfærdig afgørelse end civile domstole?

”Det mener jeg sandelig da også, at vi gør. I rigtig mange tilfælde spørger vi vores tekniske stab om en teknisk forsinkelse burde være undgået. Og man skal ikke tage fejl af, at måske 80-90 procent af forsinkelser skyldes teknik. Spørgsmålet er derefter om det er en pludseligt opstået fejl, eller om den burde have været opdaget ved eftersyn.”

Hvad så, hvis en kludremikkel på en spansk ø kører en bagagevogn ind i et fly og beskadiger flyet, og reparationen trækker ud?

”Det kan flyselskabet naturligvis ikke gøre for, men der må vel være en forsikring, som også dækker eventuelle udgifter for forsinkelse, primært fra det lokale handlingsselskab.”

Forordningen synes kun at have ganske få undskyldninger indbygget for forsinkelser blandt andet omkring force majeure?

”Ledetråden er, om man kunne have været forberedt. Det kan man på en snestorm i januar, men ikke juni. Askeskyer fra Island, tåge og uvejr, men her er utallige varianter. Er et flyselskabet helt uden skyld, kommer de jo heller ikke til at betale.”

Gælder det også ved strejker?

”Der er mange former for strejker. Nogle i ens eget firma og varslede, andre som lyn fra en klar himmel. Hvis flyveledere over Europa finder på at gå hjem på lang weekend fredag eftermiddag og lukker ned nogle timer, er der klart en undskyldning. En spontan strejke i sikkerhedskontrollen i en dansk lufthavn og en efterfølgende forsinkelse kan flyselskabet jo heller ikke gøre for.

Skal en forbruger kunne tjene langt mere på en godtgørelse, end der er betalt for billetten?

”Ja, sådan er loven affattet, sådan fortolker både vi og domstolene. Når der er en bekræftet reservation og købt en billet, gælder kompensationen uanset, hvad man har betalt.”

Også når man slet ikke har betalt, som barnet der efter jeres afgørelse skulle have erstatning for nul kroner?

”Ja, den vendte vi nogle gange. Det var ikke en, jeg traf selv. Vi debatterede og kom frem til, at der må gælde de samme regler.”

Hvad synes du om de såkaldte dusørjægere og deres jagt på flyforsinkelser og gebyr for vundne retssager?

”Det bryder jeg mig ærligt talt ikke om. Jeg kan heller ikke forstå, at forbrugere ikke hellere vil lade os gratis afgøre en sag om erstatning frem for at betale 25 procent i provision.”

Og forbrugerne får jo næsten altid ret, når de går til jer?

”Nej, det gør de ikke. Indtil nu har vi behandlet 1.600 sager i år. Af dem er 350 blevet forligt mellem parterne. I 225 tilfælde fik forbrugerne ret. 175 blev afvist. 300 andre skal afgøres hos andre myndigheder. Andre 300 er returneret, fordi de ikke kan behandles. Endelig er der en diverse pulje. Der er folk, der skriver direkte til os om forsinkelser, inden de har kontaktet flyselskabet. Der er andre som vil have kompensation for en flyvning fra Bangkok til Dubai. Det er ikke vores sag. Vi dækker stort set kun forsinkelser på fly udgået fra Danmark.

Hvor mange skal I op på i år?

”Vel et par tusind. Vi skal gerne frem til en endelig afgørelse via domstole og EU, som også flyselskaberne accepterer og handler efter. Før der gik inflation i det her, havde vi vel omkring 500 om året.

1 KOMMENTAR

  1. Uden “dusørjægerne” havde der ikke været en Højesterets sag og luftfartsselskaberne havde bare fortsat med at indgå udenretsligt forlig når vi antastede Trafikstyrelsens afgørelser med en stævning til småsagsproces i byretten.
    Sådan har det været siden passagerrettigheder.dk assisterede med sine første sager i 2008 umiddelbart efter den daværende klageinstans Rejseankenævnet blev nedlagt, idet luftfartsselskaberne ikke ville deltage længere. Trafikstyrelsen overtog herefter den påståede rolle som eneste gyldige klageinstans med lempeligere afgørelser der anså så godt som alle sager om tekniske problemer med luftfartøjet som værende en ekstraordinær omstændighed til at friholde selskaberne for kompensations forpligtelsen.

    Dusørjægernes virke vil automatisk ophøre om der oprettes klageinstanser der fungerer efter EU-kommissionens hensigter.

    At Trafikstyrelsens stort set kun vil behandle sager for flyvninger der udgår fra Danmark beror kun på en ikke officiel aftale imellem EU-regionernes nationale håndhævelses enheder (NEB-NEB aftalen).
    I modsætning hertil kan alle sager i forbindelse med flyvninger til/fra Danmark anlægges ved de kompetente Danske domstole ifølge national privatret lovgivningen.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn