JAL tager tænkepause på Paris-rute

0

japan airlines Boeing B777-300 fly lufthavnTURISME: Efter sidste måneds terrorangreb i Paris er efterspørgslen på Japan Airlines to ruter fra Tokyo til Paris faldet hhv. 60 og 40 pct. Det får nu JAL til midlertidigt at lukke den ene rute.

Fra midten af næste måned til foreløbig udgangen af februar indstiller Oneworld-medlemmet Japan Airlines sin daglige rute fra Tokyos Narita-lufthavn til Paris.

Årsagen er ifølge JAL stort fald i efterspørgslen på billetter til Paris efter sidste måneds terrorangreb, der kostede 130 livet.

Salget af billetter fra Narita til Paris er faldet 60 pct. siden terrorangrebet, oplyser JAL, der senere vil tage stilling til, om ruten skal genoptages.

I stedet vil JAL fokusere på sin anden rute til Paris, fra Tokyos Haneda-lufthavn; efterspørgslen på denne også daglige rute er ”kun” faldet 40 pct., skriver avisen Bangkok Post.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn