Island advarer flyselskaber om muligt vulkanudbrud

islandsk vulkanASKESKY: Island udsendte i går advarsel om muligt forestående udbrud fra vulkanen Bardarbunga, en af landets største. Da den islandske vulkan Eyjafjallajokull var i udbrud i april 2010, betød det aflysning af over 100.000 flyvninger i Europa.

Advarselsniveauet for muligt udbrud fra Bardarbunga blev i går hævet til “orange,” hvilket indebærer “forhøjet eller voksende uro i vulkanen med forøget risiko for et udbrud.” Orange” er niveauet før “Rød, som indebærer at et vulkanudbrud er i gang.

Der har været flere hundrede større og mindre jordrystelser i området omkring vulkanen og Islands Meteorologiske Institut skrev på sin hjemmeside i aftes, at der ikke er synlige tegn på et udbrud.

Bardarbunga er 25 km bred og næsten to km. høj. Dens seneste udbrud var i 1996.

I maj 2011 tvang et mindre udbrud fra en anden islandsk vulkan, Grimsvotn, flyselskaber til at aflyse flyvninger over bl.a. Skotland, det nordlige England og Tyskland.

Aske fra vulkanudbrud kan indeholde partikler fra lava, som kan smelte i flymotorer og dermed lukke dem ligesom partiklerne kan ridse f.eks. cockpitvinduer, så piloterne ikke har noget udsyn.