Ingen tvivl om flynedskydning

640px-Buk-M1-2_9A310M1-2NEDSKYDNING: Tysklands efterretningstjeneste siger nu, at den ikke er i tvivl om at Malaysian Airlines MH17 19. juli blev skudt ned over det østlige Ukraine af russisk-støttede oprørere.

Den tyske efterretningstjeneste, Bundesnachrichtendienst (BND), kommer med sit resultat efter en omfattende analyse af de indsamlede oplysninger. MH17 var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. Alle 295 ombord omkom, da flyet blev skudt ned af et missil.

BND har fremlagt sin analyse af flynedskydningen til medlemmerne af det tyske parlaments udvalg, der holder øje med BND.

Chefen for BND, Gerhard Schindler, fremlagde de informationer, BND, bygger sin analyse på – herunder satellitfotos, skriver Der Spiegel. Ifølge BND erobrede de russisk støttede oprørere et BUK-missilsystem fra en ukrainsk militærbase – dette missil nedskød Malaysia Airlines-flyet.