Indiske fly må igen flyve til USA

Air-India-Dreamliner-mainSIKKERHED: Indiske rutefly har været i unåde hos amerikanske luftfartsmyndigheder på grund af spørgsmålstegn ved vedligeholdelse og sikkerhedstjek. Men nu er det hele glemt, og Indien må igen øge antallet af fly til USA.

I januar sidste år var US Transportation så usikre på, om Indien gennemførte de rigtige check af fly og personale, at der blev udstedt forbud mod nye flyselskaber indtil USA, ligesom det ikke var tilladt noget indisk selskab at have codesharing med amerikanske selskaber.

Ganske vist var der fortsat mange flyforbindelser med Air India til USA, men de var i en kategori for ekstra overvågning hver gang. Nu har USA haft 75 inspektører udstationeret i Indien, og der er igen fuld tillid til, at det hele sker forsvarligt.

Indien har lov til igen ubegrænset at flyve til USA med egne flyselskaber. ”Vore lande har igen tillid til hinanden og vil arbejde tæt sammen om sikkerheden i flytrafikken,” sagde adm. direktør for FAA administration Michael Huerta forleden.

Der var ganske vist lige en helt aktuel historie med to piloter i et Air India fly, som kom om at toppes i cockpittet og nu er suspenderet, men det valgte man at se helt bort fra.

Netop nu er der 90 fly om måneden fra Indien til USA.