Hotelovernatninger boomer i Aalborg

0
Gabels Torv i Aalborg. Foto: Michael Damsgaard
Gabels Torv i Aalborg. Foto: Michael Damsgaard

TURISME: Første kvartal af 2016 ser lovende ud for Aalborgs hoteller, der oplever kraftig vækst i overnatninger. Scandic overtager næste måned Aalborg-hotel fra anden hotelkæde.

Aalborg oplever massiv stigning i antallet af hotelovernatninger. Fra 2015 til 2016 er antallet af overnatninger steget 15 pct. – til sammenligning er landsgennemsnittet vokset fire pct. i samme periode.

Turistorganisationen Visit Aalborg glæder sig over den øgede interesse og mener, at erhvervslivets udvikling har skabt grobund for flere erhvervsbesøgende, som klart kan mærkes på antallet af overnatninger.

”Arbejdet med at tiltrække konferencer og kongresser til Aalborg har båret frugt,” siger Jakob Eigil Nielsen, business analyst hos Visit Aalborg til standby.dk

Derudover mener Visit Aalborg, at byen er blevet mere tiltrækkende for turister, bl.a. som følge af flere nye flyruter til Aalborg Lufthavn. ”Flere turister tager på flere, men kortere ferier. Storbyturisme er et hit,” siger Jakob Egil Nielsen.

Oven på det stigende antal overnatninger er Visit Aalborg i gang med at udarbejde ny hotelstrategi, der skal skabe endnu mere vækst for byens hoteller.

I øvrigt overtager Scandic fra 1. juni driften af First Hotel Europa med 168 værelser i det centrale i Aalborg og har herefter to hoteller i Aalborg, Scandic Aalborg City og Scandic Aalborg Øst.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn