Horesta-formand i europæisk hotelbestyrelse

0
Jens Zimmer Christensen ved Danish Travel Awards denne måned, foto: Michael Stub.
Jens Zimmer Christensen ved Danish Travel Awards denne måned, foto: Michael Stub.

HOTELLER: Danmark får central placering med at sikre bedre forhold for hotel- og restauranterhvervet på europæisk plan.

Horestas formand, hoteldirektør Jens Zimmer Christensen, er valgt ind i den ni personer store bestyrelse for hotel- og restaurantorganisationen, HOTREC, der varetager branchens interesser for 28 lande på EU-plan.

”En plads i bestyrelsen giver os endnu mere indflydelse på, hvilke sager HOTREC skal prioritere. Det er vigtigt i disse år, hvor flere af branchens udfordringer er grænseoverskridende”, siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta.

Jens Zimmer Christensen glæder sig over at have fået central placering i det europæiske samarbejde.

”I Danmark har vi altid prioriteret det europæiske samarbejde højt. I forhold til EU har vi langt flere muskler at spille med, når vi står sammen med de 27 andre lande,” siger han.

Jens Zimmer Christensen vil bl.a. arbejde for, at der strammes på de fælleseuropæiske spilleregler for onlinebookingportalerne og Airbnb.

”Vi kan arbejde med dagsordener i hvert enkelt medlemsland. Men vil vi får langt større gennemslagskraft, hvis vi kan samles om fælles løsninger i EU-regi,” siger Jens Zimmer Christensen, der foreløbig er indvalgt til HOTREC-bestyrelsen i to år.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY