Her vil de helst holde jul

0

usa, las vegas showMERRY CHRISTMAS: Amerikanerne har rykket en smule rundt på de steder, hvor de helst vil rejse hen og fejre julen, og endnu engang er det Las Vegas, der er i toppen.

For tredje år i træk er Las Vegas, Orlando og New York City de tre mest populære byer at fejre julen i. Ifølge en gallup som priceline.com traditionelt udarbejder.

Ganske vist er den international, men broderparten af svarene kommer fra amerikanere, som bliver hjemme i deres eget land i julen. En jul, som mange af dem i øvrigt slet ikke fejrer på samme måde som i Skandinavien.

Tre byer er avanceret kraftigt på listen med rejsemål. Det er Atlanta op som nr. 14 fra 23 sidste år. Nashville som nr. 28 mod 50 sidste år. Og endelig Washington fra nr. 32 til nr. 13.

Fra undersøgelsen siger 56 procent af amerikanerne, at de vælger at rejse ud nogle få dage som afslapning i julen. Hvor meget afslapning, der så bliver i Las Vegas, er en helt anden sag.

Blandt de ti første på listen finder man også – næsten selvfølgeligt – Miami, San Francisco, Chicago og Los Angeles.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn