Halvdelen af SAS kabineansatte i Cimber tilbage efter sommerferien

sas kabine stewardesseFRIT VALG: Hvis de selv vil, men enkelte har allerede meddelt, at de gerne vil blive. CAU mener at nyansatte har ret til SAS-overenskomst. Hvis det skulle blive tilfælde, falder en god del af meningen med det nye selskab væk.

Via ny ansættelser i det SAS-ejede Cimber (som kan vente nyt navn i sommer) af omkring 80 kabinemedarbejdere, kan omkring halvdelen af de ca. 145 i SAS, som blev overflyttet mod deres fagforenings vilje, regne med at komme tilbage efter sommerferien. Det ser ud til at gå betydeligt hurtigere end først antaget.

Det bekræfter adm. direktør det ny SAS-selskab, Kent Hansen, over for standby.dk. Han forsøger sammen med sin lederstab at bygge et godt arbejdsmiljø op, som skal bringe glæde ved at være ansat i selskabet, hvad enten man er og forbliver på SAS-overenskomst, eller ansættes på en ny med lavere løn.

”Vi har lovet, at de der ønsker det, kan komme tilbage til moderselskabet efterhånden, som rokaden kan gå op,” siger Kent Hansen. ”Men vi har faktisk allerede haft nogen, som helst vil blive hos os,” tilføjer han.

Til spørgsmålet om CAU’s krav om samme overenskomst i de to selskaber, hvilket er helt imod den ide Cimber/SAS kom til verden på for at blive konkurrencedygtig, svarer Kent Hansen: ”Det har jeg ikke nogen kommentar til. Det bliver afgjort gennem det fagretslige system på et eller andet tidspunkt. Indtil videre kører vi som planlagt.”

For piloternes vedkommende er der ingen problemer. ”Vi rekrutterer 20 nye piloter, så også her begynder vi at sende piloter tilbage til SAS. De nye piloter vil gå ind på den overenskomst, vi allerede har her i Cimber med DPF.