Hård kritik af USAs sydstater

1024px-Palco_BolognaPride08TURISME: Efter North Carolina og Mississippi forleden vedtog kontroversielle love mod bøsser og lesbiske, opfordrer flere til boykot af delstaterne – og store navne som Bruce Springsteen aflyser koncerter i North Carolina.

LGBT-markedet er under belejring i USA. På dansk er det forkortelse for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner.

Det britiske Udenrigsministerium har netop opdateret sin rejsevejledning for USA, hvor der henvises til stramningerne i North Carolina og Mississippi.

Stramningerne har allerede kostet de to delstater millioner af dollars i mistede indtægter fra bl.a. turisme, skriver CNN.

Det britiske Udenrigsministerium advarer nu rejsende mod at besøge USAs sydstater pga. deres holdning overfor LBGT-segmentet. Mange, mere progressive og oplyste delstater i USA, boykotter rejser til North Carolina og Mississippi pga. deres nye lovgivning mod LBGT-segmentet.

North Carolinas nye såkaldte “toilet-lov” forbyder mennesker at bruge offentlige toiletter, der ikke stemmer overens med personernes køn ved deres fødsel. Delstatens nye lovgivning forbyder også byer i North Carolina at gennemføre lovgivning der skal beskytte LBGT-segmentet.

Efter den stramme lovgivning i North Carolina blev vedtaget har bl.a. orkestret Boston, Bruce Springsteen, Demi Lovato, Nick Jonas, Ringo Starr (trommeslageren i Beatles) og Pearl Jam aflyst koncerter i North Carolina.

Mississippis nye lovgivning mod LBGT-segmentet tillader bl.a. hoteller at afvise LGBT-kunder. Der er ny lovgivning på vej mod LGBT-segmentet i yderligere 22 delstater.