GSA-bureau får ny salgschef

0
Martin Schmidtsdorff
Martin Schmidtsdorff.

TURISME: Det danske General Sales Agent-bureau, Atlantic Link, har ansat en kendt profil fra den danske rejsebranche som ansvarlig for de nordiske kunder, Manga Club i Spanien og kroatiske Valamar Hotels.

Atlantic Link, der repræsenterer destinationer, hotelkæder, attraktioner, krydstogt- og togselskaber verden over, har brug for flere kræfter og har ansat Martin Schmidtsdorff som ny salgschef.

Med 29 års erfaring er Martin Schmidtsdorff kendt i rejsebranchen. Han startede hos DSB Tours i 1987, siden kom seks år hos Cathay Pacific, fulgt af skift til rejsebureauet MyPlanet/MarcoPolo. De seneste fem år har han været salgschef hos GSA-bureauet Discover the World.

”Vi glæder os til at byde Martin velkommen. Hans store erfaring vil give vores kunder og kontakter i den skandinaviske rejsebranche en rigtig god oplevelse,” siger Karin Gert Nielsen, adm. direktør for og ejer af Atlantic Link

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn