Grønt lys for BA-overtagelse af Aer Lingus

0

british airways aer lingus lufthavn flyFLYSELSKABER: International Airlines Group, moderselskab for bl.a. British Airways og Iberia, har fået ryddet det sidste problem af vejen for sin overtagelse af det irske flyselskab, Aer Lingus, for over 10 milliarder kr.

Ryanair, der selv flere gange er blevet afvist i sine forsøg på at købe Aer Lingus, har nu formelt indvilget i at sælge sine 30 pct. af aktierne i Aer Lingus til IAG. Dermed har IAG kontrol over 90 pct. af aktierne i Aer Lingus.

Ryanairs bestyrelse godkendte i princippet salget i sidste måned, men først i går meddelte bestyrelsen, at den accepterer IAG’s bud på aktieposten.

Samlet betaler IAG 1,5 milliarder euro for aktierne og IAG’s koncernchef, irske Willie Walsh, der selv tidligere har været direktør i Aer Lingus, siger: “Aer Lingus vil også fremover være et irsk ikon med base og hovedkontor i Irland. Og med medlemskabet af IAG vil Aer Lingus nu blive medlem af en større, stærkere og overskudsgivende luftfartsgruppe. Det betyder, at Aer Lingus vil åbne nye ruter og skabe flere arbejdspladser til glæde for kunderne og den irske økonomi og turisme.”

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn