Gratis morgenmad er vigtigst

RugbrødHOTELLER: Pyt med træningsfaciliteter, wellness, online check ud og gratis Wi-Fi. Det, danske hotelgæster prioriterer højest, er gratis morgenmad – viser undersøgelse fra Nordens største hotelkæde, Scandic.

I undersøgelsen svarer syv ud af ti danskere, at de vil have morgenmaden inkluderet i prisen – og at de især savner rugbrød, når de er i udlandet.

”I Danmark har vi en helt anden morgenmadstradition,” siger salgs- og marketingdirektør i Scandic Danmark, Casper Puggaard.

Ligesom der er forskel på morgenmadsvaner fra land til land, er der i Danmark forskel på, hvad danskerne foretrækker fra hotellets morgenbuffet, afhængig af om danskerne bor i hovedstaden eller i Nordjylland.

For hver fjerde københavner er croissanten en af de vigtigste fødevarer på hotellets morgenbord, mens knap hver 10. nordjyde deler denne begejstring.

Nordiske Scandic har tæt på 230 hoteller og 13.500 medarbejdere