Græd bare på hotelværelset

room-lcsHOTELLER: Et japansk hotel har indrettet græderum til ulykkelige japanske kvinder, og dem er der mange af. Græd bare løs eller blive opmuntret af en film.

Græd alt hvad du har lyst til for 581 kr. på Hotel Mitsu Yotsuya i Tokyo. Hotellet har indrettet et næsten luksuriøst værelse med alt beregnet på, at man skal kunne græde i fred. Det er især beregnet for kvinder, med ekstra kosmetik og sminke til brug, når man igen skal ud i samfundet.

I værelset er der grædepuder og håndklæder – og masser af film. Sørgelige film, som får en til at græde endnu mere, eller muntre film. Forrest Gump er meget populær.

Egentlig er værelset beregnet til kvinder, men i følge Daily Mail kan det også blive aktuelt at indrette lignende grædeværelser til mænd. Der er nemlig 60 mio. japanske mænd, som er så deprimerede, at de har lyst til at græde.

Måske fordi deres elskede har forladt dem for at gå i græderum for 83 dollars.