Fri konkurrence er ikke det samme som ublu priser

Ejvind Olesen.

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Forunderligt at jeg for en måned siden skulle læse kommentarer om frit svævende priser på københavnske hoteller under en international kongres, ovenikøbet fra branchefolk, som jeg har stor respekt for. – Hvordan mon det går i Rio netop nu?

Af Ejvind Olesen   

Drømmer jeg eller er jeg vågen, tænkte jeg da jeg i første sommermåned her på siden, under min ufrivillige sygeorlov, læste følgende kommentar fra min gode bekendt gennem mange år, Karim Nielsen adm. direktør i Brøchner Hotels: ”Det er op til det enkelte hotel frit at sætte prisen, det skal andre ikke blande sig i ”.

Jeg går da ud fra, at kunderne (gæsterne) kan blande sig og fravælge hoteller med ublu priser, selv om de deltager i en kongres, som overfylder byen. Karim fik hjælp af formanden for Horesta Jens Zimmer Christensen: ”Horesta har ingen indflydelse eller mening om medlemmernes prissætning. Det handler om udbud og efterspørgsel.”

Til gengæld bidrog Visit Denmarks formand, Allan Agerholm, der også ved, hvad han taler om, bl.a. fra sine tre hoteller Bella Sky, Crowne Plaza og Marriott, med følgende: ”Alle hoteller kan danne deres priser frit, men det er et faktum, at den en ublu grådighed vi ser i kommende kongresperiode vil hindre vores muligheder for at lande lukrative overenskomster i fremtiden.”

Udbud og efterspørgsel kan unægtelig gradbøjes, men før i tiden var der noget, der hed en programpris, som var den maksimale pris for at bo på hotellet, ofte kunne den være lavere, men aldrig højere. Ofte var den fra begyndelsen sat urealistisk højt for at kunne give større kunder en rabat de kunne imponere med, når de kom hjem til firmaets bogholder eller regnedrenge.

Netop nu er der OL i Brasilien, og lur mig om der ikke tages en stribe ublu hotelpriser, ikke mindst i Rio. Det var ventet, sådan var det også i Montreal i 1976 og i Athen i 2004, begge steder betaler skatteyderne fortsat af på et kæmpe underskud.

Der vil altid være nogen, der er parate til at betale fuld pris (og ublu priser), fordi de er nødt til det. Deltagere, idrætsorganisationer, pressefolk, sponsorfirmaer. Men alle de andre, dem der skal komme til byen og landet som turister, de overvejer og ser på priserne. Det er dem, der skal giver overskuddet på bundlinjen. Og de bliver væk i mange tilfælde.

Jeg synes måske godt man kunne have nogle etiske retningslinjer i Horesta, som Allan Agerholm & Co, kunne have med på blokken, når de næste gang skal ud og sælge kongresser i konkurrence med Barcelona og alle de andre. Det kunne godt klares indenfor udbud og efterspørgsel.

Det var imidlertid godt, at debatten blev rejst med baggrund i nogle ganske få hoteller i Danmark. Vi skulle nødigt have ord for at være et hula hula- land for turisme, hvor man overhovedet ikke kan regne med prissætning. I den forløbne uge havde bookingportaler i København rabatter på mellem 30 og 59 procent på normalprisen. Det tyder på, at efterspørgslen ikke har været stor nok i den store feriemåned, som august i hvert fald er i udlandet. I næste uge følger modeugen i København. Lad os så følge hotelpriserne.

Professionelle hotelchefer som Jens Zimmer og Karim tager næppe ublu priser. Allan Agerholm gør i hvert fald heller ikke. Mange udenlandske kunder synes i forvejen, at danske hotelpriser er høje, bl.a. på grund af 25 procent moms.

Er det russisk planøkonomi jeg efterlyser?  Bestemt nej, men vi skulle jo gerne blive ved med at kunne se os selv i øjnene