STANDBY.DK Nyt om rejser
ONSDAGSKLUMME: Man risikerer at blive klædt fuldstændig af og må flygte fra rasende masser. Det ved Air France chefer nu. Og tænk bare på, hvad DFDS måtte igennem i sommer i Calais.
Af Ejvind Olesen
Man troede ikke sine egne øjne, da billederne fra Paris dukkede op med flygtende Air France-direktører, den ene med flænset skjorte, den anden med bar overkrop, forfulgt af en særdeles aktiv flok, som ikke er nærmere beskrevet, men antageligt var både fagforeningsfolk og ansatte.
Billederne gik verden over og blev vist på utallige TV-stationer og har givet chokeret mange. Men burde det nu kunne det? Når vi nu ved, hvad franske fagforeninger har udsat DFDS for i sommer, er det jo kun en fortsættelse af voldelige og utilregnelige tendenser. Der var både bål, besættelse og raketaffyringer. Men så vidt vides beholdt dog DFDS-cheferne tøjet på.
Hændelserne fra i sommer med Ryanair og danske fagforeninger er det rene vand ved siden af. Ganske vist blev et Ryanair-fly stoppet en times tid i Kastrup, hvem der så end gjorde det, og ganske vist var der strejkevagter foran hotellet i København, når Michael O`Leary holdt et af sine utallige pressemøder, men han beholdt da også tøjet på.
Det er kendt i erhvervslivet, at franske fagforeninger skal man tage i betragtning, hvis man vil lave business i Frankrig.
Og hvad er det så striden drejer sig om? Igen løn og arbejdsforhold og pensionsforhold for det flyvende personale. Og Air France vil som konkurrenterne i Lufthansa have udgifterne ned og produktionen i vejret. Derfor er der forhandlet længe, og forleden løb fristen ud.
Hvis ikke der kunne opnås forlig, ville der blive fyret 2.900 ansatte og 14 langdistancefly sat på jorden – men der ville dog blive 93 tilbage i 2017. 300 piloter og 900 kabineansatte ville på den ene eller anden måde blive overflødige og 1.700 af jordpersonalet.
Tabene på langruter, hed det i den officielle erklæring, er størst til Asien og Mellemøsten (aner man her Golf-selskaberne?).
Men på trods af, at deadline nu er passeret og ultimatum trådt i kraft, lød der alligevel fra ledelsen beklagelse over, at man ikke nåede et forlig. Turnaround kan kun nås med mobilisering af alle selskabets ansatte.
”Air France Management er parate til at genoptage forhandlinger med fagforeningerne til enhver tid,” sagde formand og CEO Alexandre de Juniac.
Var det så alligevel ikke et ultimatum? På med skjorterne og i gang igen! Hvem er mest afklædt!?
