Frankfurt får verdens første A350-rute

airbus a350 fly cockpitFLYSELSKABER: Fra midten af januar indsætter Qatar Airways den helt nye flytype Airbus A350 på ruten mellem Doha og Frankfurt. Oneworld-medlemmet er søsætningskunde for A350 som selskabet skal have 80 af. Qatar har netop fået ny pris for sin business class.

Qatar Airways’ første A350 kommer til at flyve på ruten Frankfurt – Doha. Det første fly leveres sidst på året, og vil fra midten af januar flyve dagligt til og fra Frankfurt. Den nye A350 vil indledningsvis flyve ruterne QR067/068, og kort derefter begynde på Qatar Airways’ anden Frankfurt-rute QR069/070.

Hos Qatar Airways har A350 kapacitet på 283 sæder, 36 på Business Class og 247 i Economy.

Inden årets udgang vil Qatar Airways rutenet nå op på 146 destinationer.  26. oktober åbner ruten til Djibouti og 4. december åbnes rute til Asmara i Eritrea.  Selskabet har foreløbig 144 destinationer verden over. Sidste måned blev selskabets første A380 leveret og indsat på ruten mellem Doha og London.

I øvrigt fik Qatar Airways forleden 3 priser ved den årlige Skytrax World Airline Awards 2014: Verdens bedste Business Class, Verdens bedste Business Class Lounge og for tredje år i træk, Verdens bedste service i Mellemøsten.

Qatar Airways har bestillinger på over 250 fly til værdi af 50 milliarder dollars.