Fortsat stor vækst hos Icelandair

icelandair-fly-stop-over-buddyLUFTFART: Icelandair forventer næste år 4,2 mio. passagerer – en stigning på 450.000 i forhold til i år. To nye USA-ruter på vej. Icelandair klar med ny udgave af sit unikke Stopover Buddies-program.

Icelandair udbyder næste år 13 pct. flere flysæder end sidste år. Der bliver næste år otte procent flere flyvninger sammenlignet med i år.

Ligeledes får Icelandair næste år to ekstra Boeing B767-300 og kommer dermed op på fire. Hos Icelandair får B767’erne 262 sæder – hertil kommer selskabets 26 Boeing 757.

Mens Icelandair i 2009 havde 1,3 mio. passagerer, forventes næste år 4,2 mio.

Icelandair har 45 destinationer, heraf snart 18 i Nordamerika. Næste år får selskabet to nye ruter til USA – til Tampa i Florida og Philadelphia. Flyvningerne til Philadelphia bliver med fire ugentlige afgange – og fra 6. september næste år betjenes Tampa Bay på Floridas vestkyst med to ugentlige afgange.

Philadelphia ligger halvvejs mellem New York og Washington, mens Tampa i Florida er under to timers kørsel fra Orlando.

Og så er Icelandairs Stopover Buddies tilbage – med en ny dimension: Har man noget at fejre, en særlig mærkedag eller noget helt tredje, står Icelandair Celebration Stopover Buddies klar til at gøre Islandsturen til noget særligt inden rejsen fortsætter over Atlanten.

I 2016 introducerede Icelandair en ny service som supplement til Icelandair Stopover: Nemlig Icelandair Stopover Buddies, en gratis guideservice til Icelandair passagerer med stopover i Island inden rejsen fortsætter til Nordamerika eller Europa.

Alle buddies er Icelandair-medarbejdere, som gratis stiller deres lokalkendskab og interesser til rådighed for Icelandairs passagerer i op til 24 timer.

Icelandair Stopover Buddies har mere end kendskab til ”hemmelige steder”, de kender også en masse mennesker:

Andenpiloten Sverrirs bror er en del af det islandske Band Of Monsters and Men og han kan måske arrangere et eksklusivt møde med bandet under Iceland Airwaves musikfestival.

Icelandair tilbyder Stopover Buddy-servicen frem til udgangen af marts 2017.

Læs mere på Icelandairs hjemmeside.