Fortsat pilotstrejke i Lufthansa

0

lufthansa-sidste-b737-frankfurt-lufthavnLUFTFART: Igen i morgen, tirsdag, fortsætter Lufthansas fagforening for piloter strejke, der også vil være gældende på onsdag. Dermed vil strejken have varet en uges tid og ramt ca. en halv mio. passager.

De 5.400 piloter i fagforeningen Vereinigung Cockpit, VC, vil igen strejke tirsdag og onsdag i denne uge, oplyste Lufthansa i aftes. Parterne er uenige om lønforhøjelser. Lufthansa ønsker løntilbageholdenhed, mens VC påpeger, at Lufthansa gentagne gange har meddelt, at selskabet igen i år forventer milliardoverskud.

I morgen, tirsdag, rammer VC’s pilotstrejker alle kortruter ud af Tyskland, mens strejkerne på onsdag ud over kortruterne igen vil ramme Lufthansas langruter.

Lufthansa kalder VC’s lønkrav ”uacceptable.”

Indtil nu er over 345.000 Lufthansa-passagerer ramt af strejken, der begyndte sidste uge og har betydet aflysning af over 2.700 flyvninger.

Lufthansas datterselskaber, f.eks. Austrian, Brussels Airlines og Swiss er ikke ramt af strejken.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY