Flyvejournalister er snart en saga blot

Pilot Kathrine Elmer var den første kvindelige prismodtager i foreningens historie ( 2006) Foto Bjarne Lüthcke

Pilot Kathrine Elmer var den første kvindelige prismodtager i foreningens historie ( 2006) Foto Bjarne Lüthcke

BAKSPEJLET: Snart rinder de første 80 år ud for foreningen af Danske Flyvejournalister, som mod forventning ser ud til at overleve, og i dag ved det årlige julearrangement kan uddele både Luftfartspokalen og Ellehammer-prisen med stribevis af kendte navne i bagagen.

Af Ejvind Olesen

Der er både juletræ og traditionel julemenu, når Danske Flyvejournalister i dag offentliggør hvem, der skal have årets priser. Selve Luftfartspokalen uddeles for 67. gang for en speciel og prisværdig præstation for luftfarten i Danmark, og Ellehammer prisen for 25. gang. Den gives for det innovative og måske mere tekniske betonede præstation.

Sidste års modtager var astronaut Andreas Mogensen. Mange piloter er med blandt de 24 vindere indtil nu. Her finder man blandt andre Danmarks eneste kvindelige jetpilot Line Bonde. I 2003 kom den første kvindelige modtager på listen, nemlig pilot Kathrine Elmer. Siden er yderligere fire kommet til. Det gik en overgang så stærkt, at der kom forslag om at gøre mig til ligestillingsminister. Og med spørgsmål om jeg var medlem af Dansk Kvindesamfund.

Luftfartspokalens liste er lang og imponerende. Over generaler, prinser, topfolk fra erhvervslivet og redaktør Gunnar Nu Hansen, der var foreningsformand i 35 år. Blandt andre prisvindere var statsminister H.C. Hansen, fabrikant Mads Clausen, generalmajor Niels Holst Sørensen, Simon Spies, pastor Eilif Krogager og SAS formand dr. phil Haldor Topsøe. Tilbage i starten for SAS, Prins Axel i 1953, og i 2001 pilot Kronprins Frederik. Listen tæller også Jan Carlzon, Bjarne Hansen og Jørgen Lindegaard fra luftfartens helt egen verden.

Selv var min ambition at få foreningen til at overleve i de 13 år, jeg var formand fra årtusindskiftet. Undervejs sagde jeg ved generalforsamlingen i 2008: ”Vi dør ud, hvis lægevidenskaben ikke gør større fremskridt. Vi skal fortolke optagelsesbetingelserne bredere. Vi har i dag højst en håndfuld, der har luftfart som deres centrale stofområde. Dansk presse kommer i fremtiden til at savne specialister. Journalister skal kunne det hele og vide alt om luftfart. Det kan de ikke. Derfor må vi hjælpe med uddannelse og eksperter.”

Siden er optagelsesbetingelserne udvidet, og der er nu, da der kun er tre uger tilbage af foreningens 80.år, 92 medlemmer. Måske højst et par håndfulde, der har luftfart som fast stofområde. Det ses desværre tydeligt. Hvis man er biljournalist, skal man kende forskel på en Audi og en Skoda. Hvis man er flyvejournalist, skal man kende forskel på rute- og charterfly. Eller på en Airbus og en Boeing. Det sidste er der ikke mange journalister, der kan. Men de skriver udmærket den dag, der er brug for det, men uden faglig baggrund. I dag er det profilgrød. Skriv den ene dag om luftfart, den næste om økologiske grøntsager. Sådan er det bare. Det var sjovere i gamle dage både for skribenter og læsere.

Alligevel lever foreningen, fordi dem, der fulgte efter mig, holdt liv i traditionen bl.a. i december. Min efterfølger som formand, Andreas Krog, ved alt om fly, både militære og civile. Tillykke til ham og bestyrelsen. Det havde jeg ikke ventet

Titlen på vores jubilæumsbog, 75-året, er ”Som tiden flyver” – og det gør den jo. Måske når foreningen alligevel at fylde 100 år.