Flyttedag hos Bravo Tours

Fra fredagens reception. Fra venstre Bravo Tours adm. direktør, Peder Hornshøj, Jens Thykier og Kenya Airways nordiske chef Per Carøe.

Fra fredagens reception. Fra venstre Bravo Tours adm. direktør, Peder Hornshøj, Jens Thykier og Kenya Airways nordiske chef Per Carøe.

REJSEBUREAUER: Et af Danmarks største charterrejsebureauer flytter hovedkontor til nye lokaler. I fredags fejrede chefen for oversøiske rejser 50 års fødselsdag. Kunder ”kendte” Bravo Tours før det var åbnet.

I midten af november i år får Bravo Tours nyt hovedkvarter i Herning – 300 meter fra det nuværende. Mens det nuværende er i 3,5 etage er det nye i 2 etager. Det oplyser Bravo Tours adm. direktør, Peder Hornshøj, til standby.dk

Peder Hornshøj sagde i sin tale fredag til Bravo Tours’ produktchef, Jens Thykier: ”Han er kendt som en ærlig person, der ikke bekymrer sig om småting. Jens går aldrig efter manden, men kun efter bolden – og han har været med til at sætte Bravo Tours på verdenskortet. Du kender verden – og verden kender dig.”
Jens Thykier har været 10 år hos Bravo Tours ud af bureauets 16 år.

Peder Hornshøj sagde fredag til standby.dk, at da Bravo Tours ville lancere sit nye navn, spurgte man sit reklamebureau, om Bravo Tours ville være godt nyt navn. Reklamebureauet spurgte sit ”Danmarks-panel” – hovedparten ”kendte” Bravo Tours; selv om charterrejsebureauet aldrig havde eksisteret.!