Flere booker charterrejse via nettet

0
ferie laptop
Solcreme, bikini – og bærbar computer. Tre ting, der er med til at gøre ferien perfekt for mange, oplyser Spies.

TURISME: For fem år siden blev halvdelen af alle charterrejser booket via nettet. På blot et år er brugen af desktopcomputer til feriejagten faldet fra 56 til 48 pct., oplyser Spies.

Tallene stammer fra Spies, der i 2015 modtog ca. 15 mio. besøg på spies.dk fra over 5 millioner brugere.

”På blot et år er andelen af vores mobilbesøg steget 47 pct. De, der bestiller via mobil, er ofte impulskøbere, og vi ser en klar tendens til, at når folk er på det stadie, hvor de stadig kun drømmer om ferien, og når de begynder rent faktisk at researche og lade sig inspirere til ferien, så foregår det oftere via mobiltelefonen. Derefter skifter de over til enten tablet eller pc for at foretage den endelige research og bestilling.

Det mærkes i høj grad på antallet af rejsebestillinger via nettet, som altså nu i 2016 ligger støt på ca. 80 pct. For blot 10 år siden var samme tal under 30 pct.” siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY