Finnair topper præcision

0

FinnairFLYSELSKABER: Sidste måned var Finnair det mest rettidige ruteflyselskab i Europa, viser Flightstats.com’s opgørelse for juli – blandt de store europæiske selskaber med over 10.000 flyvninger om måneden toppede KLM, Air Berlin og Iberia.

Tallene kommer fra amerikanske Flightstats.com, der dagligt indsamler punktlighed på ca. 150.000 flyvninger med ruteflyselskaber over det meste af verden.

Flightstats’ opgørelser baseres på ankomstinformationer fra flyselskaber, lufthavne og reservationssystemer. For at et flyselskab kan komme med i opgørelsen kræver det bl.a., at det oplyser ankomsttider for alle flyvninger og at Flightstats har adgang til mindst 90 pct. af disse. Ryanair, afgiver ikke nok information til at komme på listen.

Præcisionstallene afhænger af, hvornår flyet er ved gaten i ankomstlufthavnen. Er det ikke fremme 15 minutter efter tidstabellen, regnes det som forsinket.

Sidste måned var Finnair det mest præcise ruteflyselskab med en punktlighed på 92,86 pct. for sine 8.814 flyvninger i juli. Nr. 2 var russiske S7 Airlines, der havde 90,09 pct. af sine 8.731 flyvninger fremme ved ankomstgaten til tiden. Herefter kom KLM som nr. 3 med 20.625 flyvninger og en rettidighed på 87,93 pct.

Blandt Europas største selskaber sidste måned – med over 10.000 månedlige flyvninger – var de mest præcise:

KLM: 20.625 – 87,93 pct.

Air Berlin: 19.252 – 87,38 pct.

Iberia: 17.666 – 87,18 pct.

Austrian: 10.733 – 86,95 pct.

Aeroflot: 25.718 – 86,04 pct.

Lufthansa: 46.026 – 83,26 pct.

SAS: 21.754 – 82,88 pct.

Air France: 31.251 – 79,42 pct.

Norwegian: 15.409 – 79,06 pct.

Aegean Airlines (Grækenland): 10.270 – 77,65 pct.

Germanwings: 15.528 – 76,84 pct.

TAP Portugal: 10.462 – 72,65 pct.

Easyjet: 45.655 – 70,60 pct.

Alitalia: 19.933 – 68,66 pct.

British Airways: 31.790 – 65,46 pct.

Swiss: 13.462 – 64,67 pct.

Vueling (Spanien):19.132 flyvninger i juli og en rettidig ankomst på 61,49 pct.

Flightstats.com havde i juli i år 32 europæiske ruteflyselskaber i sin opgørelse – i bunden var sidste måned Vueling, Swiss og British Airways. Gennemsnittet for de 32 europæiske flyselskaber med 461.368 flyvninger i juli var 77,58 pct.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn