Fagforeninger stiller krav til Ryanair

Ryanair, københavns lufthavnLUFTHAVNE: 3F Kastrup forventer, at Ryanair er i Københavns Lufthavn på samme vilkår som andre selskaber og altså ikke får særlige rabatter eller favorable vilkår.

Men selskabet, der har haft afgange fra Billund siden 2006, har stadig ikke skrevet overenskomst, og det skal der laves om på nu.

Flyvebranchens Personale Union vil rette henvendelse til Ryanair med henblik på en overenskomst.

Fortsætter de stilen fra Billund, får det ifølge 3F, der organiserer 4.000 ansatte i Københavns Lufthavn, konsekvenser.

”Hvis Ryanair etablerer sig i København, forventer vi, at de indgår overenskomster. Gør de ikke det, vil vi selvfølgelig være klar til en lovlig sympatikonflikt,” siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F i Kastrup.

Ryanair har tidligere erklæret, at man udelukkende vil lave aftaler direkte med sit personale og mener desuden ikke, at man er forpligtet til at overholde andre regler end de irske.