Færre kan se New York fra oven

0

usa new york krydstogt ferieTURISME: Antallet af helikoptere halveres efter forlig om begrænsning af larm og forurening. 30.000 turistture skæres væk.

Det er en stor oplevelse at få en helikoptertur over Manhattan. Det har samtidig været et godt turistprodukt, men efterhånden er der kommet så mange helikoptere, at de lokale grundejerforeninger protesterer voldsomt. Specielt har beboerne i New Jersey været aggressive.

Nu er der indgået et forlig om nedtrapning, som næste år vil betyde, at halvdelen af de ca. 60.000 flyveture forsvinder.

Forhandlingsparterne har været New York City Economic Development og firmaet Helicopter Tourism, men sidstnævnte er truet af en miljøorganisation med de rigtige forbindelser, som fortsat kræver stop for al ikke livsnødvendige helikopterflyvninger over byen.

Det indgår i aftalen, at man fra næste år til april stopper flyvninger om søndagen. Fra juni forsvinder yderligere 20 procent og fra oktober 40 procent.

Der er tale om den meget populære turisttrafik, som fortsætter i år ubegrænset fra Downtown Manhattan Heliport i år. Derefter får turisterne færre muligheder, og trafikken på Manhattan bliver måske mindre støjende. Svaret blæser i helikoptervinden.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn