Europæisk krise truer Julemanden

christmasTURISME: Hele året rundt kommer der normalt turister til Rovaniemi på selve Polarcirklen i det nordlige Finland. Men nu truer konkurs.

Ikke mindst norske og finske aviser er for tiden optaget af, hvad der sker med Julemanden og hans imponerende værksted i Rovaniemi, hvor det netop nu bliver mere og mere mørkt. Også med hensyn til udsigterne for en bæredygtig økonomi.

Der er et udestående med de finske skattemyndigheder, skriver finske Lapint Kansa. Selskabet bag Julemandens værksted, inklusive den levende julemand og hans assistenter, skylder i følge bladet det finske skattevæsen ca. 1,5 mio. danske kroner.

Hvert år kommer der ca. 300.000 besøgende, og selv om man skulle tro på, at Julemanden kommer fra Grønland, så har finnerne på en langt bedre måde forstået at udnytte julestemningen hele året rundt over for udenlandske gæster. Der kommer således hvert år en serie af charterfly med amerikanske gæster på besøg. Selv midt i den varme polarsommer

I år har det knebet. Besøgstallene er især faldet fra nabolandet Rusland, men også fra Grækenland, Spanien, Portugal og Italien på grund af kriser rundt om i Europa.

Danmark er af gode grunde ikke nævnt i avisen. Vi tror nemlig ikke på, at Julemanden skulle komme fra Finland. Og så gider vi heller ikke besøge ham.

Problemet er bare, at vi så ikke ved, hvor vi skal søge. Der er to måneder igen.

Prøv på Dyrehavsbakken, eller kig op i skorstenen!