Europa har verdens korteste international flyrute

1

People's Viennaline EmbraerLUFTFART: Forleden åbnede verdens korteste flyrute mellem to lande, en tur på blot otte minutter – og betjent af et flyselskab ejet af en schweizisk lufthavn.

Verden fik sidste uge verdens korteste internationale flyrute, fløjet af People’s Viennaline på otte minutter mellem St. Gallen i Schweiz og tyske Friedrichshafen.

People’s Viennaline flyver sin nye rute på 20 km i luftlinje med en Embraer regional jet – strækningen mellem St. Gallen og Friedrichshafen er ny, flyet fortsætter fra Friedrichshafen til Køln. Flyselskabet ejes i øvrigt af lufthavnen St.Gallen-Altenrhein.

I alt forventer selskabet 40.000 årlige passagerer på ruten – og at ti pct. af dem kun vil flyve den korte strækning, bl.a. luftfartsentusiaster, der vil flyve verdens korteste rute mellem to lande.

CNN har i forbindelse med den nye rute lavet oversigt over specielle ultrakorte flyruter verden over:

Verdens korteste kommercielle flyrute er mellem Westray og Papa Westray i Skotland, fløjet af Loganair.

Strækningen er blot tre km. mellem øerne Westray og Papa Westray, der er en del af Orkney Øerne i det nordlige Skotland.

Loganair har fløjet ruten i snart 50 år – den flyves i dag med en Britten-Norman Islander med plads til otte passagerer.

Verdens formentlig korteste kommercielle rute er mellem Kegata og Apowo på øen Papua i Indonesien.

Strækningen er blot to km i luftlinje – uden flyet skal man gennem en dyb jungledal og passere bjerge. Ruten flyves med en Pilatus PC-6 Turbo Porter, der tager ti rejsende.

CNN skriver også, at verdens korteste passagerrute mellem to kontinenter udføres af Royal Air Maroc fra Tanger i Marokko til den britiske besiddelse for enden af Europa, Gibraltar. RAM flyver de 70 km med en ATR-72 turboprop.

Og verdens korteste flyvetur mellem to hovedstæder er mellem Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo til Brazzaville, hovedstad i selve Congo.

Ruten på ca. 25 km flyves af Camair-Co fra Cameroon og ASKY, et selskab med ejere i flere vestafrikanske lande.

Nordamerikas korteste kommercielle passagerrute er fra Billy Bishop Toronto City Airport – også kendt som Toronto Island Airport – til Niagara District Airport, også i Canada, en strækning på 50 km. Turen tager 15 minutter. Den flyves af et mindre canadisk flyselskab med en Piper Navajo.

1 COMMENT

  1. Det er jo en 7 min flyvetid mellem Corvo og Flores pa° Azoerne i Portugal ! Skoent at oerne ligger i Amerika , geologiskt !

LEAVE A REPLY