Etihad afviser utilfreds passager

Etihad-airwaysFLYSELSKABER: Etihad Airways vil forsvare sig mod en passager, der hævder, han fik rygskade ved at sidde ved siden af overvægtig medrejsende på en 14-timer lang flyvning fra Sydney til Abu Dhabi. Passageren kræver 1 mio. kr. i kompensation.

38-årige James Andres Bassos hævder i sit søgsmål, at han i lange perioder måtte dreje sin krop under den 14 timer lange flyvning fra Sydney til Abu Dhabi, fordi den overvægtige medrejsende konstant hostede.

Efter over fem timers flyvning skaffede kabinebesætningen ham et andet flysæde, men han måtte sidde i sit udpegede sæde i 90 minutter før landing.

Nu har James Andres Bassos søgt erstatning på ca. 1 mio. kr. ved en domstol i australske Queensland.

Etihad prøvede uden held at få sagen afvist med begrundelse om, at det er usædvanligt, at overvægtige medpassagerer fylder for meget i flystolene.