Et minuts stilhed i aften

0
Katia K. Østergaard.
Katia K. Østergaard.

HOTELLER: På opfordring fra danske Horestas franske søsterorganisation holdes i aften kl. 21 et minuts stilhed på europæiske serveringssteder. Det sker under temaet: ”Tous au bistrot” – “Lad os alle mødes”

Horesta, den danske arbejdsgiverforening for hoteller og restauranter, skrev i aftes til sine medlemmer:

”I denne uge er Frankrig i sorg over fredagens terroraktion i Paris. Det samme er alle i den civiliserede verden. Horesta har udtrykt sin dybeste medfølelse og sammen med resten af Europa holdt 1 minuts stilhed i dag kl. 12.

Men vi har fra vores franske søsterorganisation, Synhorcat, modtaget opfordring til – sammen med alle vore øvrige europæiske søsterorganisationer – at forsvare den europæiske gæstfrihed og livsstil. Det at kunne nyde en drink, et måltid, en sportsbegivenhed, en koncert, et øjeblik med venner… ved sammen at deltage i et fælles europæisk fredeligt initiativ: ”Tous au bistrot!” – “Lad os alle mødes!”

Med din og dine kollegers opbakning opfordrer vi til, at der aften, tirsdag, kl. 21, holdes ét minuts stilhed i alle landets hoteller, restauranter, cafeer og barer.

Vi opfordrer alle vores medlemmer til at bakke op om dette initiativ og dele budskabet på de sociale medier. Vores gæstfrihed synes truet. Men vi vil demonstrere, at vi er stærkere,” hed det fra Jens Zimmer Christensen, bestyrelsesformand i Horesta, og Horestas adm. direktør, Katia Knipschildt Østergaard.

”Vi har skrevet til vores medlemmer og opfordret dem til at bakke op om dette initiativ. Terrorangrebet i Paris er en trussel mod vores frihed. Vi vil med dette fredelige initiativ markere, at vi ikke lader os kue, men vil forsvare retten til at mødes ude,” siger Katia K. Østergaard til standby.dk

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn