Endnu et krak forsinker ikke Berlin Brandenburg

0

berlin brandenburg airportLUFTHAVNE: Berlins nye lufthavn forventes fortsat at åbne i sidste halvdel af 2017 og vil til den tid have kostet ca. 40 mia. kr.

I begyndelsen af august krakkede et af konstruktionsfirmaerne, Imtech Deutschland, og føjede dermed en ekstra sten til den dynge af uheldige firmaer og dispositioner, som har fulgt Berlins nye storlufthavn Berlin Brandenburg International Airport, der skulle have været færdig efteråret 2011.

Nu beroliger lufthavnen skeptikerne ved at love, at der højst vil blive tale om nogle ugers forsinkelser, fordi andre står klar til at overtage det krakkede firmas forpligtelser om installation af elektriske funktioner til bl.a. aircondition, ventilationer og sanitære anlæg.

Siden bygningen af det, der skal blive Tysklands tredjestørste lufthavn efter Frankfurt og München begyndte, er prisen steget fra to mia. euro til godt fem milliarder.

Når lufthavnen endelig til sid tid står færdig, vil den kunne ekspedere fly med 27 mio. passagerer, eller blot en smule mere end Københavns Lufthavn allerede klarer i dag.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn