En uge med Spies store ’arbejdshest’

ManInSeat.pngCHARTERFLY: En Airbus A321 fra Thomas Cook Airlines flyver hver uge 28 gange for at tilbagelægge ca. 64.800 kilometer med ca. 5.900 danskere, der skal ud og hjem fra ferie ved Middelhavet.

”15% af gæsterne er under 12 år, og i gennemsnit er 98% af de 211 sæder besat. Flyet bruger ca. 49 liter brændstof pr. person for at flyve til Mallorca. På turen til Rhodos bruges ca. 61 liter pr. passager. Når tankene er fulde, og flyet er fuldt lastet, giver det de to Rolls Royce-motorer en rækkevidde på ca. 4.900 kilometer – svarende til en flyvetid på omkring seks timer”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines.

På hver flyvning er der to piloter og 5-6 kabineansatte. Jo kortere tur (f.eks. til Mallorca), jo flere skal der til for at nå serviceoplægget. På en uge sidder der i alt 28 piloter i cockpit, og ca. 80 stewardesser og stewards serverer over 5.000 måltider. Til dem drikker gæsterne gerne en øl elle to. Dem sælger flyselskabet ca. 845.000 af på årsbasis.

Hverken øl, vin eller spiritus er de mest populære drikkevarer ombord. Thomas Cook Airlines over to millioner gæster køber hvert år mere end en million flasker vand. De suppleres med ca. 100.000 liter juice. Til kaffen og teen bruges ca. 5.000 kilo sukker. Der udleveres ca. 2,1 million tandstikkere.

Efter en flyrejse fjernes der kildesorteret affald, svarende til ca. 500 gram pr. passager. Ca. 75 pct. af affaldet går til genbrug eller energiproduktion.