Emirates danske kaptajn fik mest opmærksomhed

0
Lars Schoyen.
Lars Schoyen.

VOR EGEN VERDEN: Historien om en dansk kaptajn på verdens største fly i København fik dobbelt så mange læsere som nogen anden i sidste uge på standby.dk.

Det var noget af en trumf for Emirates at sætte en dansk kaptajn til at føre selskabets første Airbus A 380 til premieren i Københavns Lufthavn.

Lars Schoyen har boet i Bahrain i 14 år, og han har allerede fløjet over et tusinde timer med Airbus 380 siden lanceringen i Emirates flåde af verdens største fly, der som et gennemsnit koster ca. tre mia. kr. Der er i øvrigt tæt på 40 danske piloter i Emirates.

Den historie scorede dobbelt så mange kliks, som nogen anden i den forløbne uge på Top 10-listen.

På andenpladsen fulgte nyheden om endnu et nyt lavprisselskab til København, nemlig Wizz Air med to ugentlige afgange mellem København og Skopje. Ikke den mest imponerende tilgang til København, men det tæller alt sammen.

Som nr. tre fulgte den mere lokale historie om Sun-Air, som er i gang med generationsskifte og får nyt hovedkontor i Billund.

Top 10 listen så således ud: 1. Dansk kaptajn, 2. Nyt lavprisselskab, 3. Sun-Air skal have ny hovedsæde, 4. Ny i spidsen for Thomas Cook Airlines, 5. Han har lært det i SAS (Flemming Jensen) klumme, 6. Schipol Amsterdam nedsætter afgifter, 7. Qatar Airways øger København , 8. Vi er klart billigere end Amsterdam, 9. Det er bare fantastisk (klumme) og 10. Dansk hotelkæde til Island.

 

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn