Det har vi prøvet før

0

israel eilat delfin ferie vandONSDAGSKLUMME: Fra kommende vinter tilbyder Israel Stats Turistbureauet et fast beløb pro persona, som flyselskab eller turoperatør sender til Eilat ved Det Røde Hav. Smart markedsføring?

Af Ejvind Olesen

Kom til Eilat til vinter og få 45 euro pro persona fra Israel til at finansiere projektet. Med et gennemsnit på et fly med ca. 150 passagerer er det immervæk 50.000 kr. til en returflyvning.

Den israelske stats turistkontor har indledt drøftelser med de nordiske landes flyselskaber og turoperatører for at høre, om ideen fænger.

Det burde den faktisk gøre. For Eilat er et herligt feriemål om vinteren ved Det Røde Hav. Smukke strande, ørkenlandskaber og gode hoteller. Direkte fly fra København har været prøvet før, men er ofte blevet stoppet af politiske uroligheder i løbet af en sæson. Kan vi nu undgå det, burde der være nogen, som belønner initiativet.

Det har været prøvet før. Grækenland har forsøgt sig med at løbe vinterturisme i gang til Rhodos ved at betale brændstof i begyndelsen af 70’erne under oliekrisen.

Det daværende Unisol forsøgte sig sammen med et biludlejningsselskab at tilbyde gratis billeje i tre-fire døgn.

Lige lidt hjalp det, fordi modtageren, de græske øer, slet ikke var – eller er – gearet til vinterturisme. Vejret i årets første tre måneder er ofte godt og klart bedre end i Danmark, men forretninger og restauranter er for længst gået i hi – ligesom på Bornholm. Og så nytter det hele ikke noget.

Det gælder ikke Eilat, som har højsæson med 30-35 graders varme og masser af sol. Derfor bør forsøget have en chance.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn