Demonstranter forsinkede fly i Heathrow

plane stupid lufthavn protestLUFTHAVNE: Demonstranter mod klimaforandringer – og planen om at udbygge London Heathrow med ekstra start- og landingsbane – trængte natten til i går ind på lufthavnens afspærrede område og lænkede sig til områder ved en af landingsbanerne.

17 fly blev aflyst og over 200 afgående blev forsinket og ankommende fly i perioden omdirigeret til andre lufthavne, mens happeningen stod på. Politiet anholdt de 13 demonstranter, der var trængt ind på lufthavnens område ved at klippe sig igennem et hegn.

Demonstranterne tilhører en protestforening, Plane Stupid, der er imod planen om at udbygge London Heathrow. Udbygningen er nødvendig, da Heathrow i dag har brugt 98% af sin kapacitet.