Debat om Norwegians ”komiske Ali”

LUFTFART: Standby.dk skrev i går, at en person med norsk Yahoo-mail havde sendt over ti negative kommentarer til standby.dk som reaktion på historien om Norwegians permanente flyvetilladelse fra Europa til USA. Det gav ny debat på standby.dk

Men hvem stod bag de mange e-mails, sendt fra en norsk Yahoo-adresse?

Sidste uge havde standby.dk en artikel om Norwegians godkendelse af flyvninger fra Europa til USA. Omkring halvdelen af de 22 kommentarer til artiklen blev skrevet af en nordmand med mindst tre ”aliasser.”

Norwegians permanente flyvetilladelse for sit irske NAI-selskab mellem Europa og USA gav masser af debat på standby.dk – næsten halvdelen kom fra norsk troll med de mange aliasser, der kraftig kritiserede alle med argumenter mod Norwegian.

”Erik,” ”Jon” og ”Thomas” var tre af de aliasser, en norsk Yahoo-adresse sendte. Standby.dk skrev til personens Yahoo-mail og spurgte om årsagen til, at han brugte flere navne – i stedet for at tone rent flag. Der kom aldrig noget svar.

Blandt kommentarerne til artiklen i går og om hvem, der stod bag de sure kommentarer, var bl.a. disse:

”Ha ha. Lasse Sandager Nielsen? (Norwegians kommunikationschef, red) alias “komiske Ali.”

Det gav dette svar fra Ole K: ”Jeg troede ellers det var Daniel Kirchhoff (Norwegians pressechef i Danmark, red) der gik under navnet Komiske Ali.”

Ole K skrev senere i går: ”Troll, Erik, Jon, Thomas, og hvad du nu kalder dig for. Fatter du ikke at din barnagtige pladderskriverier skader Norwegian, eller er du fuldstændigt intelligensbefriet? Ansat i et flyselskab kan du i hvert fald ikke være.”

Klaus spurgte i går: ”er der ikke en norsk hjemmeside, hvor “Thomas/Erik” kan lukke luft ud?”

Det gav dette svar fra Andrew: ”Flyprat.no er et forum om luftfart.”

Klaus skrev sent i aftes: ”Fik du den ”Erik”? Så kan du sidde derinde og skabe dig uden at bruge alle mulige mærkelige navne.”

Hele tråden kan ses på standby.dks hjemmeside i går.