De søgte drømmejobbet hos Star Tour

5.633 ansøgninger i vidt forskellig udformning.

5.633 ansøgninger i vidt forskellig udformning.

NÅLEØJE: Det bliver som at komme igennem et nåleøje for at finde vinderen, der skal være rejsende i kaffe-og vintester. Alligevel har 5.633 bidt på og indsendt ansøgning. Den ældste er 81 og det største jobspring vil være, hvis den enlige præst går hen og vinder.

Hvad man end kan mene om Star Tours lancering af en konkurrence om at finde frem til en rejse kaffe- og vintester (og det kunne man godt mene en del om), så er og bliver det utroligt, at 5.633 har søgt om jobbet. Der kun en enkelt vinder til en stilling, der mest minder om noget man gør for spændingens skyld.

Ad snørklede veje vil Star Tour finde frem til den pågældende. ”Vi er helt overrumplede over, at så mange mennesker har søgt jobbet,” siger pressechef Nikolai Johnsen.

Det mest spændende for alle hos, der ikke har søgt, er sådan set ansøgerfeltet.

Ældste ansøger er 81 år. Der er også en enkelt præst, som søger. 74 citerer H. C. Andersen ”at rejse er at leve”. Det var så godt skrevet, da digteren formulerede det. I dag er det en forslidt kliche, der snart skulle være forbud mod at bruge i rejsebeskrivelser.

En enkelt TV-vært har søgt, samt en kommunalpolitiker. 308 bloggere har prøvet lykken i mangel af bedre.

Fornøjelsen synes helt at være på Star Tours side.