Database om uregerlige passagerer

Jet2_757_lbaFLYSELSKABER: Engelske Jet2.com opfordrer flyselskaber til at oprette fælles database om uregerlige passagerer, som de enkelte flyselskaber har givet flyveforbud på livstid.

Jet2.com’s forslag kommer efter man for nylig gav tre passagerer forbud mod nogensinde at flyve med selskabet.

I følge Jet2.com hjalp det forleden politiet i Manchester med at få anholdt en lokal kriminel, der i strid med sine løsladelsesbetingelser var med i en gruppe rejsende fra Manchester til Algarve i Portugal. To brødre i det samme rejseselskab fik senere bøder for at stjæle fra flyets serveringsvogn og for at true personalet.

Talsmand for Jet2.com siger, at flyselskabet får stor opbakning til arbejdet med at forhindre kriminelle i at rejse ud af England.