Danskerne vil stadig til Egypten

egypten HurghadaCHATERTRAFIK: Mange fra de aflyste fly til Sharm el Sheikh vil på ferie i Hurghada, men det kniber med pladser.

Indtil videre har det danske udenrigsministerium hævet det røde kort for rejser til Sharm el Sheikh, hvilket automatisk betyder, at alle charterrejser er stoppet. Der er ikke noget i vejen for, at flyene må flyve fra Danmark til den kriseramte lufthavn, men der er ingen at flyve med.

Det er der til gengæld til det egyptiske ferieområde ved Det Røde Hav i Hurghada med de skønne strande og masser af muligheder for fritidsaktiviteter, ikke mindst dykning, hvor efterspørgslen bare er taget til.

Der er tilsyneladende ingen bekymringer. ”Vi har haft en del ekstra kunder mandag, også nogle fra de aflyste ture, men det er begrænset, hvad vi har af pladser,” siger adm. direktør Jan Vendelbo fra Spies til standby.dk.

”På de næste afgange har vi to pladser tilbage fra Billund og 30 fra København, og totalt har vi 300 pladser tilbage til Hurghada i år. Men vi har ingen planer om at sætte ekstra fly ind,” fortsætter han.

Samme toner lyder fra Star Tour, hvor landechef Gorm Pedersen bekræfter tendensen. ”I sidste uge op til weekenden havde vi rekord søgning på Hurghada, men så gik det af gode grunde i stå.

Nu er det blusset op igen, men vi har kun en afgang om ugen fra Billund og en fra København. Og det bliver mere end svært at få ekstra hotelpladser i Hurghada, hvis Sharm el Sheikh bliver lukket i en længere periode,” fastslår han.

”Hurghada er mere end dobbelt så stor med danske gæster som Sharm el Sheikh. Jeg vil tro, det bliver svært at finde erstatning, når vi taler om en uges vinterferie. De Kanariske Øer er allerede fyldt op,” fastslår Stig Elling fra Bravo Tours, som selv har et stort program til Hurghada, men ingen planlagte afgange til Sharm el Sheikh. Det ser kun ud til at være Atlantis, Apollo og Amisol Travels

Fra de tre danske bureauer afventes med spænding, hvad russerne vil gøre. Hvis de 50.000 russiske hotelpladser i Sharm el Sheikh skal findes andre steder, bliver det mere end svært. Hertil kommer de mange tusinde briter, som også er blevet ferie-hjemløse efter flykatastrofen.