Danmark får første demens-venlige hotel

0

hotel-svendborgHOTEL: Hotel Svendborg har uddannet samtlige medarbejdere i Alzheimer foreningens kursus for demensvenner.

Det 4-stjernede Best Western-medlem Hotel Svendborg på Fyn har fået en ny titel som demensvenligt hotel. Det er det første hotel i Danmark, der uddanner sine medarbejdere i at kunne varetage dementramte gæster.

”Over årene har vi oplevet flere gæster på vores hotel, der ikke kunne finde hjem. Samtidig er der hver dag én demensramt, der går fra sit bosted grundet sygdommen et sted i Danmark, og det har været stor en inspiration til uddannelsen,” siger hoteldirektør Tom Pelle til Standby.dk

Hotellet i den sydfynske havneby har 135 værelser.

Alzheimer foreningen har de seneste 15 år holdt kurser for kommunernes demenskoordinatorer på Hotel Svendborg, og derfor falder det hoteldirektøren meget naturligt, at også de skulle uddannes på området.

”Vi har blandet andet lært, at der er flere former for demens, hvordan vi bedst hjælper sådanne gæster, og så er vi blevet klogere på, hvordan vi skal vejlede dem,” siger han.

Hotel Svendborg har nu modtaget et diplom som symbol på hotellets nye titel, og alle medarbejdere har modtaget et hjerteemblem, der officielt betyder, at de nu er en del af 20.000 demensvenner, der er oplært af Alzheimers foreningen i Danmark.

”Jeg håber, vi kan inspirere andre virksomheder til at gøre det samme. At der er flere, der henvender sig til Alzheimer foreningen og får det her kursus, så de bliver klædt bedre på til at hjælpe,” siger Tom Pelle.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn