Dagens reception

Jens Frank-Mikkelsen forlader Hilton Copenhagen Airport.

Jens Frank-Mikkelsen forlader Hilton Copenhagen Airport.

HOTELLER: Han har været med siden åbningen af 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport i 2001. Snart drager han til nye opgaver hos Hilton på thailandske Phuket. Afskedsreception i eftermiddag

De seneste år har Jens Frank-Mikkelsen været ansvarlig for forretningsudvikling, Director of Business Development, typisk en stilling inden man bliver hoteldirektør.

Det skal den vellidte jyde nok blive, men i første omgang fortsætter karrieren på Hilton Phuket Arcadia Resort & Spa i Thailand, hvor han også skal være Director of Business Development. Til standby.dk sagde Jens Frank-Mikkelsen forleden: ”Det nye job bliver rigtig udfordrende og meget spændende.”

Der er afskedsreception for Jens Frank-Mikkelsen i eftermiddag, torsdag, kl. 15-17 på hotellet i Kastrup.

Jens Frank-Mikkelsen har tidligere på Hilton Copenhagen Airport været bl.a. Director of Sales og Director of Conference & Events Sales.

Jens Frank-Mikkelsen er uddannet på Holstebro Handelsskole og Copenhagen Business School. Karrieren i rejsebranchen begyndte som rejseleder og senere destinationschef hos Falk Lauritsen Rejser, hvor han var fra 1998 til 2000 i bl.a. Hurghada, Alanya, Isla Margarita i Venezuela samt Rhodos.