Dårlige nyheder sælger ikke altid bedst

SAS, Københavns Lufthavn, flyVOR EGEN VERDEN: Men en nyhed om en rigtig uheldig dag for SAS blev topscorer på læsernes liste i sidste uge, og det ville en rigtig god nyhed formentlig også have været.

Der er ofte hed debat om det er de dårlige nyheder, der sælger bedre end den gode positive nyhed. Inden for murene ved vi godt, at det stort set ikke gør nogen forskel. Den med, at det negative sælger bedst, holder ikke.

For SAS var der i hvert fald ingen tvivl i forrige weekend, da flyet skulle hjem fra Gazipasa lufthavn i Tyrkiet med 134 passagerer, og det blev et voldsomt tordenvejr. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt, som vi nøjagtigt beskrev med udtalelser fra både SAS og passagerer. De sidste kom først hjem i løbet af onsdagen.

Det blev den suverænt mest læste historie på standby.dk i sidste uge. Fulgt af nyheden om, at EU vil indkalde samarbejdspartneren i USA om Open Skies for at få løst problemet med Norwegians manglende tilladelse til at flyve på irsk AOC.

På tredjepladsen kom en nyhed fra turismefløjen, nemlig at Visit Denmark fyrer sin London chef. – Antal sidevisninger lå pænt, men under ugen før, hvilket også var ventet på grund af efterårsferien.

Top 10 listen så sådan ud: 1. Alt gik galt for SAS, 2. EU indkalder til møde om Open Skies, 3. Visit Denmark fyrer kendt chef, 4. Endnu et farvel i WoCo`s  bestyrelse, 5. Den gode vilje er ikke nok (klumme), 6. Erhvervsbureau skifter chef, 7. Verdens største krydstogtskib i TV, 8. Tyskland i opgør med flyselskaber fra Mellemøsten, 9. Toppen af flymad på charterfly og 10. De vil noget med et turistbureau (klumme).