Computerfejl gav glade flypassagerer

singapore airlines business classFLYSELSKABER: Ved en computerfejl solgte Singapore Airlines reservationssystem forleden 900 billetter på økonomiklasse, men udstedte dem til business class. Alle 900 rejsende får lov at flyve på den finere klasse.

Singapore Airlines vil sende alle 900 passagerer af sted på business class, selv om de havde booket økonomiklasse. Selskabet er stadig i gang med at undersøge, hvordan fejlen kunne opstå.

Fejlen berørte angiveligt primært rejsende som bookede Singapore Airlines på flyvninger fra Australien.

”Singapore Airlines er nu i gang med at kontakte de passagerer, som enten selv eller via deres rejsebureau fik business class til økonomiklassepris – vi vil oplyse de rejsende om, at fordi fejlen er hos os, vil de komme af sted på business class,” oplyser Singapore Airlines ifølge flere australske medier.