Brussels Airlines bytter destination i Afrika

afrika, accra, ghanaFLYSELSKABER: Star Alliance-medlemmet er netop stoppet med at betjene Kenyas hovedstad, Nairobi, og har i stedet åbnet ny rute til Ghanas hovedstad. Brussels Airlines øger også på Lomé i Togo.

Brussels Airlines er stor i Afrika, hvor man har 16 destinationer fløjet med Airbus A330 fra Bruxelles med fladsenge på business class.

Den nyeste destination er netop åbnet med Ghanas hovedstad, Accra, med fire fly om ugen. Lufthansa flyver til Nairobi med et miks af Airbus A340 og Boeing B737 fra schweiziske PrivatAir.

Omvendt har Brussels Airlines netop lukket ruten til Nairobi, der er overtaget af Lufthansa, som ejer 45 pct. af det belgiske flyselskab.

Brussels Airlines’ koncernchef, Bernard Gustin, siger i en pressemeddelelse, at Ghana har en af Afrikas hurtigst voksende økonomier samt, at der er øget salg af forretnings- og ferierejser til det vestafrikanske land.

Brussels Airlines har i øvrigt også skruet op for sin betjening af Lomé i Togo med fire fly om ugen fra Bruxelles mod hidtil to.